Pernille Bendixens politiske hykleri

Ovenfor ser man et ungdomsbillede af eksfru Pernille Bendixen, der – som trofaste læsere af nærværende blog sikkert vil vide – er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Odense og kæreste med den berygtede højreekstremistiske blogger Kim Møller fra Uriasposten, og som nu også er dømt for at overtræde straffelovens § 152, der handler om at bryde tavshedspligten. Hvis man vil vide mere om baggrunden, har jeg tidligere omtalt sagen her.

Straffen er fastsat til en bøde på 3.000 kr. hvad der efter min mening er alt for lidt, fordi bøden efter al sandsynlighed vil blive betalt af ”vennerne” på den yderste højrefløj. I stedet burde byrådsmedlemmet ind og ruske tremmer en måneds tid. Det ville hun og retsbevidstheden have godt af.

Men det er kun den ene side af sagen. Stadsdirektør Jørgen Clausen i Odense kommune, der i sin tid anmeldte Pernille Bendixen til politiet, har nemlig pligt til at indberette hende for Valgbarhedsnævnet, hvad der kan medføre, at eksfruen mister sin valgbarhed, fordi hun er uværdig til at sidde i byrådet.

Se, det er jo en konsekvens, der kan mærkes, og det fik den ellers så kry eksfru Bendixen til at ændre signaler. Da sagen brød frem i medierne ca. tre uger før kommunalvalget fremturede hun med, at hun helt bevidst havde brudt tavshedspligten og var gået til medierne med fortrolige oplysninger, hun havde fået kendskab til som medlem af Odense Kommunes børn- og ungeudvalg. Uden blusel bekendtgjorde hun, at det var ”nødvendigt”, fordi hun ikke kunne komme igennem med sine synspunkter. Hun blev med andre ord stemt ned af et demokratisk flertal. Hun havde også den frækhed at bekendtgøre, at hun ville gøre det igen, hvis det blev ”nødvendigt”. Og nødvendigt ville det formentlig blive igen, hvis hun ikke fik sin vilje, må man gætte på.

Men nu har piben fået en anden lyd. En meget ydmyg Pernille Bendixen har ifølge Fyens Stiftstidende ”fortrudt” at hun har overtrådt straffeloven. Det var det ikke værd, siger hun. Det er en ynk at læse. Men udover, at det vel aldrig bør være værd at overtræde straffeloven, så er det åbenbart ikke moralske anfægtelser, der har drevet hende til denne nye erkendelse. Det er såmænd ren og skær kynisme: Hvis hun står til at miste sit byrådsmandat, så har det hele været forgæves for hende. Det er det afgørende. Bøden og overtrædelse af straffeloven rager hende en høstblomst.

På den baggrund håber jeg inderligt, at hun mister sin valgbarhed og sin politiske karriere. Det bør ikke være muligt at hænge navngivne familier ud for egen vindings skyld og slå slå politisk plat få en sag for at opnå genvalg. Målet helliger midlerne Her adskiller Pernille Bendixen sig i øvrigt ikke fra byrådskollegaen Alex Ahrendtsen, der som bekendt lavede et lignende islamofobisk stunt for at opnå valg til Folketinget, og som tidligere bakkede sin partifælle op. Det kan endda være, at han fik idéen. Gad vide, hvad han siger nu?