Åndelig uformåenhed i Assens udkant – og i byrådet

Gudsforldte Tommerup

OVENSTÅENDE maleri fandt jeg, da jeg googlede på billeder af Tommerup, som er en lille stationsby i den nordøstlige udkant af Assens kommune. Hvordan og hvorfor dette billede netop er havnet i dén sammenhæng, må hver især jo gætte sig til.

MEN HVORFOR googler jeg på billeder af Tommerup? Det gør jeg, fordi jeg ud over at blogge her reverenter talt er slem til at vikle mig ind i diskussioner med alle mulige forskellige mennesker. I tilfældet med Tommerup var årsagen, at en tosse fra Tommerup ved navn Ole Sand i et læserbrev i Stiftstidende prøvede at gøre gældende, at købstaden Assens hører til i “udkanten” af Asssens kommune i modsætning til gudsforladte Tommerup. Jeg replicerede derfor, at han da om nogen burde gribe i egen barm.

KORT TID efter kom en Lars Nunnegård på banen. Han er en af Finn Brunses gamle partifæller fra borgmestertiden i Tommerup før kommunesammenlægningen, og han syntes at jeg genealiserede om Tommerup. Han fik så et svar, hvor jeg forklarede, at Assens i modsætning til Tommerup har historie, ånd og kultur. Hvad der fik endnu et par filistre frem på banen. De hedder Klaus Ankerstjerne Eriksen og Carl Larsen, og de prøvede det geografiske argument, at Assens ligger i det vestlige hjørne af kommunen. Det var selvfølgelig let at afvise deres argumentation med, at så må København sandelig også være marginaliseret i forhold til det øvrige Danmark. Det har jeg så gjort i et læserbrev, der endnu ikke er blevet publiceret i Stiften.

ALLIGEVEL må jeg tage mig til hovedet over den jordstrygende lave viden, der er om, hvordan man udvikler en kommune med et klart signalgivende og identitetsskabende forankringssted. Folk tror åbenbart, at det bare er noget, man kan gøre efter forgodtbefindende. Men det er såmænd ikke det værste. I torsdags (12.9.) havde kommunen nemlig også indbudt til et opreklameret “digitalt borgermøde”, hvor vi borgere i hele to timer kunne chatte med politikerne. Som god og aktiv borger sad Halvorsen derfor klar ved tasterne, da seancen åbnede kl. 19. Jeg havde især spørgsmål til Charlotte Christiansen fra Skalbjerg, som er ordfører for den socialdemokratiske byrådsgruppe, havneudvalgsformand og næstformand i kulturudvalget.

Charlotte Christiansen

VI TAGER havnen først. Her kunne formanden ikke svare på, hvad hun ville gøre for at udvikle havnen, som alle andre fynske havnebyer har været i gang med de sidste tyve år. Hun skrev gudhjælpemig, at Assens stadig skulle være erhvervshavn. Så det er ikke noget under, at vi skal trækkes med træflis på havnen, og at Assens som havneby ligger langt bagefter andre fynske byer, som har erkendt, at industrialismens tidsalder er forbi for mange år siden. Hvordan kan det være, at en så indskrænket person kan have så megen magt?

DEREFTER TIL KULTUREN. Her var jeg bl.a. efter hende, fordi hun i sin præsentationsvideo vrøvlede om, at der i Assens kommune var hele to kulturelle fyrtårne, nemlig kulturhuset Tobaksgaarden i Assens, men også biblioteket i Aarup, hvor der er under navnet Industrien er indrettet koncertfaciliteter i en tidligere biogaf ved siden af. Jeg prøvede derfor at få hende til at indse, at der er himmelvid forskel på de to steder. Tobaksgården er et professionelt drevet kulturhus, der rager op og tiltrækker publikum fra hele Fyn og trekantsområdet. Hvorimod Industrien drives på frivillig basis og henvender sig til et publikum fra den gamle Aarup kommune. Det kunne hun ikke forstå. Tænk, at næstformanden i kulturudvalget ikke ved mere om kulturen i sin egen kommune. Konen kendte heller ikke noget til planerne om at flytte biblioteket ned til Tobaksgaarden i centrum af byen.

NÅR MAN hører Charlotte Christiansen, skulle man tro, at kommunen er i gang med at uddele fyrtårnsbetegnelser til hver af de gamle kommuner fra før kommunesammenlægningen. I hvert fald har man nu også indviet et “Fyrtårn Tommerup”, der dog kun er kulturelt hvad angår et nyt bibliotek, som er lagt sammen med idrætshallen. Så mangler vi bare fyrtårne i Vissenbjeg, Glamsbjerg og Haarby, så er fyrtårnsbegrebet da totalt udvandet. Og det samme er begrebet kulturel kvalitet.

JEG BED også mærke i, at Charlotte Christiansen i et svar til mig skrev om “de seks centerbyer”. Hvis det er sådan de tænker i planlægningsafdelingen, er det ikke noget under at politikerne kommer galt af sted. Det burde være indlysende for enhver, at der kun er én centerby i kommunen, og det er Assens. De fem andre byer er satelitter. Er det nye rådhus´ mure virkelig så tykke, at politikerne ikke aner, hvad der foregår herude i det virkelige liv.

I ØVRIGT gav min googling af Tommerup-billeder også et andet resultat. Jeg fandt det eneste i Tommerup, der rager op over trætoppene. Det er Tommerupsenderen.

Tommerupsenderen

DAGENS SANG handler om at være til stede uden at ane hvad der foregår. Do you, mrs. Jones?

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, Assens Havn, byudvikling, Halvorsen, kommunalreformen, kulturel kvalitet, kulturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Åndelig uformåenhed i Assens udkant – og i byrådet

  1. Pingback: Bogense vs. Assens | halvorsensk

Skriv en kommentar