Hedegaardsagen: Der er stemmer i lortet

Ifølge en artikel i Politiken i dag vil Saxo Bank-partiet Liberal Alliance trække Hedegaardsagen op på Folketingets talerstol med en forespørgsdebat om, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at ”borgere kan sige og mene, hvad de vil uden at blive straffet”.

Det er denne gang enhver svigermors mareridt, nemlig den helt igennem klamme Simon Emil Ammitzbøll, der er på banen for LA. Man forstår, at sagen ligger partiet stærkt på sinde, efter at partiformand Anders Samuelsen tidligere har truet med egenhændigt at ville smide gerningsmanden til overfaldet på Lars Hedegaard ud af landet, når politiet forhåbentlig snart finder vedkommende.

Man må dog ikke tro, at det lille skattenægterparti dermed forestiller sig, at der skal afsættes flere penge til politi og efterretningstjeneste til at beskytte ytringsfriheden. Næ, det man har i tankerne er et lovforslag om at afskaffe blasfemiparagraffen og racismeparagraffen i straffeloven – henholdsvis § 140 og § 266b, hvor sidstnævnte i virkeligheden mere handler om hatespeach end om racisme.

Hvad der i øvrigt ligger fint i tråd med både Hedegaards og det superliberalistiske partis ønske om at afskaffe statslige begrænsninger i retten til at hade, forhåne og nedgøre alle andre end dem selv. En praksis bemeldte Amnitzbøl og partiets intellektuelle letvægter, sværvægtskuglestøderen Joakim B. Olsen, på fortrinlig vis har demonstreret i medierne.

Når kæden alligevel hopper af for undertegnede, er det fordi det er vanskeligt at se, hvordan en lempelse af rammerne for den grundlovssikrede ytringsfrihed kan beskytte eksempelvis en Lars Hedegaard mod at blive overfaldet af folk, som han har lagt for had. Tværtimod ville det da være mere logisk at opretholde de nuværende begrænsninger i ytringsfriheden eller skærpe dem, når man ikke vil bruge flere penge på politibeskyttelse. Det kan der netop være god mening i. Så vidt jeg ved, vil det således komme til at koste 9 mio årligt at give Lars Hedegaard politibeskyttelse. Og nu er Anders Gravers fra SIAD også begyndt at jamre. Var det så ikke bedre at sørge for, at ekstremisterne modererede sig lidt?

På den baggrund er det, at man må sige som tyskerne: Mann merk den Absicht und wird werstimmt. I virkeligheden er egoisterne hos LA jo totalt ligeglade med både Hedegaard og ytringsfriheden. For LA er politik en vare, der kan sælges på samme måde som sæbepulver. Kan partiet profilere sig på en sag, så gør man det kynisk og hensynsløst. Mere frihed – eller som her mere ytringsfrihed – er en populær sag, som er svær at argumentere imod.

Problemet er blot, at friheden i alle dens former ikke kan forstås uden sin modsætning, som er ansvar. Men sådanne moralske overvejelser skal man ikke forvente hos Liberal Alliance. Her handler det kun om én ting: Er der stemmer i lortet?